Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tortillas med bønnesauce og avocado

1 personer

Ingredienser

  • 1 avocado
  • 1 grøn peberfrugt
  • ½ citron
  • 1 bundt koriander
  • ½-1 rød chili
  • 1 pose kogte sorte bønner
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 karton mosede tomater
  • 1 pose majs
  • 1 pakke majstortillas

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Inden du går igang

Skyl frugt og grønt, og afdryp bønner. Sæt vand over til majs.

Klargøring af grønt
  1. Skræl og udsten avocado, og skær avocadokødet samt peberfrugt i strimler. Skær citron i både, og snit koriander groft. Snit chili fint og gem i en lille skål.

  1. Anret avocado, peberfrugt, koriander og citron på et fad eller i skåle til anretning.

Bønnesauce
  1. Varm olie op i en gryde, og steg bønnerne sammen med lidt buena vista-krydderi og chili (efter smag) i 2-3 min. Tilsæt mosede tomater, og kog op. Lad saucen simre i 4-5 min., til den er kogt lidt ind. Smag til med salt og evt. lidt mere buena vista-krydderi.

Majs
  1. Damp majsene i en gryde med lidt kogende vand, 2-3 min. Afdræn.

Tortillas
  1. Lun tortillas på en tør pande i ½-1 min. på hver side.

Servering

Fyld tortillas med bønnesauce, avocado, peberfrugt og majs. Drys med koriander og evt. chili. Dryp med citronsaft.

-