Forårsruller med spicy salat og hoisin-dip
Opskrift
Ingredienser
-
1 spidskål
-
½ bundt forårsløg (brug også toppene)
-
1 stængel bladselleri
-
2-3 løg
-
1 chili
-
1 lime (saften)
-
1 brev tamari
-
2 breve hoisinsauce
-
2 pakker forårsrulledej fuldkorn
Tjek at du selv har
-
mel
-
vegetabilsk olie
-
sesamolie
-
havsalt og sort peber
-
sukker
Sådan gør du
Grøntsager
Skyl spidskål, forårsløg og bladselleri og skur gulerødderne. Rengør svampene og pil løg og hvidløg.
Spicy kålsalat
Snit spidskålen helt fint. Kom halvdelen i en skål (gem resten til forårsrullerne), drys med lidt salt og vend godt rundt. Snit forårsløgene (inkl. toppene) i tynde skiver, hak 2 fed hvidløg og ½ chili meget fint, og vend det i den snittede kål. Smag kålsalaten til med lidt limesaft, salt, 1-2 tsk. sukker og evt. 2 spsk. sesamolie. Anret salaten på et fad.
Hoisinsauce
Kom hoisinsaucen i en lille skål og smag til med tamari og limesaft.
Forårsruller
Flæk løgene og skær de i tynde skiver. Snit 2 fed hvidløg fint og hak resten af chilien fint. Skær svampene i kvarte eller skiver. Skær gulerødderne i tynde stave eller riv dem groft. Snit bladsellerien i tynde skiver. Sautér løg, hvidløg, svampe, gulerødder, bladselleri og resten af spidskålen i en stor pande i lidt olie. Smag til med chili og lidt tamari. Kom fyldet i en sigte og afdryp godt.
Rør 2 spsk. mel og 2 spsk. vand sammen til melklister.
Fyld forårsrullerne, rul dem sammen og luk med melklister* (se tip).
Steg rullerne i ½-1 dl olie på en varm pande, eller pensl dem med lidt olie og bag dem i ovnen ved 220 grader.
Servering
Servér de sprøde forårsruller med spicy kålsalat og hoisinsauce til at dyppe i.