Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lasagne med spinat og hytteost

Lasagne med spinat og hytteost

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • løg
  • 3/4 pose spinat (Brug resten til daal i søde kartofler)
  • 1/3 bakke tomater på gren
  • 1 bæger hytteost
  • ½-1 pakke friske lasagneplader
  • 1 hjertesalat
  • 1/3 agurk

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • eddike
  • revet muskatnød

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 grader.

Grøntsager
Pil løg og 2 fed hvidløg, og hak begge dele. Skyl og slyng spinaten og hak den groft. Skyl tomaterne og skær dem i tynde skiver.

Lasagne
Sauter løg og hvidløg i lidt olivenolie, til de er klare og bløde. Tilsæt spinaten og sauter, til den falder sammen. Krydr godt med salt, sort peber og evt. revet muskatnød. Vend hytteosten med spinat- og løgblandingen, og smag til.

Kom lidt af hytteostblandingen i bunden af et fad, læg lasagneplader på og derefter hytteostblanding igen. Gentag, til der ikke er flere lasagneplader eller mere fyld. Fordel tomatskiverne på toppen og dryp med olivenolie, salt og peber. Dæk lasagnen med bagepapir og bag den i 20-25 minutter. Fjern papiret og bag, til tomaterne er gyldne på toppen.

Salat
Skyl salat og agurk. Slyng salaten og pluk den i mindre stykker. Skær agurken i små tern. Pil 1 fed hvidløg. Vend salat og agurketern med en dressing af 2-3 spsk. eddike, 1 fed presset hvidløg, salt, peber og olivenolie. 

Servering
Server spinatlasagnen med grøn salat til.

HUSK: Hæld rigelig vand på kikærterne og lad dem stå til dagen efter.

-