Shakshuka med bønner, squash og fennikelsalat
Opskrift
Ingredienser
-
2 løg
-
1 flaske mosede tomater
-
1 portion sorte bønner (kogte)
-
1 squash
-
1/3 chili
-
½ bakke cherrytomater
-
4 æg
-
1 hjertesalat
-
1 fennikel
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
-
eddike
Sådan gør du
Tomatsauce
Pil løg og hvidløg, og hak begge dele groft. Sauter løg og hvidløg klart og blødt i lidt olivenolie i en stor gryde. Hæld mosede tomater på, og kog op.
Hæld vandet fra de kogte bønner, men gem lidt kogevand, og vend bønnerne i tomatsaucen.
Lad det småsimre i 5-10 minutter, og spæd evt. til med lidt kogevand, hvis det bliver for tørt.
Grønt
Skyl imens squash, cherrytomater og chili.
Skær squashen i skiver, og steg dem gyldne i lidt olie på en pande.
Hak imens chilien fint.
Shakshuka
Vend stegt squash og hele cherrytomater i saucen, og smag til med lidt chili, salt og peber.
Lav små fordybninger i saucen, og slå æggene ud heri. Dæk gryden med låg, og lad det hele småsimre, til æggehviderne har sat sig, ca. 5 minutter.
Fennikelsalat
Skyl og afdryp imens salat og fennikel.
Del salaten i blade. Skær fenniklen i papirtynde skiver, gerne på et mandolinjern.
Lav en dressing af 3-4 spsk. eddike, salt, peber og olivenolie, og vend den med salat og fennikel. Anret fennikelsalaten på et fad.
Servering
Server shakshukaen rygende varm, og spis salaten til.