Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Shirataki-nudler med tamaristegt gris og grønt

Shirataki-nudler med tamaristegt gris og grønt

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pakke små strimler af svinekam
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 1 porre (i tændstiktynde strimler)
  • 1 palermo-peberfrugt (i tynde strimler)
  • 1 broccoli (i små buketter)
  • 1 brev tamari
  • 1 pakke shirataki-knuder

Sådan gør du

Køkkennote: Shirataki-nudler er glutenfri, spækket med kostfibre og har et utrolig lavt indhold af kulhydrater. Nudlerne tager smag af det, de bliver serveret sammen med, og holder dig mæt rigtig længe. Derfor er de perfekte i SlankeKassen.


Skyl og klargør grøntsagerne, efterhånden som du skal bruge dem. 

1. Varm en pande med 1 tsk. olie op, og steg kødet i ca. 3 minutter. Krydr med salt og peber, tag kødet af panden, og sæt panden over blusset igen.

2. Kom 1 tsk. olie på panden, og tilsæt hvidløg, porre, peberfrugt og broccoli. Steg grøntsagerne ved god varme i 3-5 minutter, og ryst panden godt imens de steger. 

3. Sæt vand over til nudlerne, fx i en elkedel.

4. Kom kød og tamari på panden, og vend det med grøntsagerne.  

5. Kom nudlerne i en sigte, og skyl dem i koldt vand. Kom nudlerne i en skål, dæk dem med kogende vand, og lad dem trække i et par minutter. Afdryp derefter nudlerne.

Servering
Fordel nudlerne i to skåle, og top med tamaristegt gris og grønt. 

-