Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lun løgfocaccia og kikærtesalat med tomat

Lun løgfocaccia og kikærtesalat med tomat

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ aubergine (i 1 cm tykke skiver)
  • ½ pizzadej
  • 2-3 spsk. hakkede tomater
  • ½ mozzarella (i mindre stykker)
  • 1 løg (i tynde ringe)
  • 2 fed hvidløg (pressede)
  • 1 squash (i ½ cm tykke skiver)
  • ½-1 karton kogte kikærter (afdryppet)
  • ½ bakke tomater på gren (i tern)
  • ½ bundt persille (hakket)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt, sort peber og eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Lav dressing til 2 dage, når du alligevel er i gang. Så har du også til quinoasalaten i morgen. Bare dobbel op på ingredienserne, og gem det halve. Du kan også lave en stor portion, og opbevare den i et glas/flaske på køl. Den holder længe, og den er skøn lige at have ved hånden.

1. Tænd ovnen på 200 grader.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne.

3. Drys aubergineskiverne med salt, og lad dem dryppe af i en sigte.

4. Kom dejen i en lille smurt form til focaccia. Fordel lidt hakkede tomater, mozzarellabrud og løgringe ovenpå, dryp med olie, og drys med havsalt.

5. Bag focacciaen gylden og gennembagt i 10-15 minutter.

6. Bland et par spsk. olivenolie med 1 presset fed hvidløg.

7. Dup salt og væske af aubergineskiverne. Pensl dem og squashskiverne med hvidløgsolie, og læg dem på en plade med bagepapir. Sæt pladen i ovnen, og bag grøntsagerne møre i 10-15 minutter.

8. Rør en dressing af 2-3 spsk. eddike, 1 presset fed hvidløg, salt, peber og olivenolie.

9. Vend kikærter med dressing, tomattern og persille, samt de bagte grøntsager.

Servering
Server den lune focaccia med kikærtesalat til.

-