Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt lomo med lynstegte asparges og pasta

Stegt lomo med lynstegte asparges og pasta

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser pasta penne
  • 2 løg (i tynde både)
  • 1 bundt grønne asparges (i 2 cm store stykker)
  • 1 peberfrugt (i strimler)
  • 1 fed hvidløg (finthakket)
  • 1 citron (saften)
  • 1 pakke lomo i skiver

Sådan gør du

KøkkennoteAsparges smager skønt både grillede, dampede eller lynstegte som her. Asparges har en træet bund, som ikke er rar at tygge i. Knæk den nederste del af aspargesene af, og kasser den, inden du skærer dem i skrå stykker.

1. Sæt vand over til pastaen, fx i en elkedel.

Skyl og klargør alle grøntsagerne i den rækkefølge, du skal bruge dem. 

2. Kog pastaen i 9-11 minutter, til den er al dente. Hæld vandet fra, og vend pastaen med lidt olivenolie.

3. Opvarm en pande med lidt olivenolie, og steg løgene let møre. Tilsæt asparges, peberfrugt og hvidløg, og steg kort. Tilsmag med salt, peber og citronsaft.

4. Tør panden af. Opvarm panden igen, og steg lomo-skiverne ved høj varme i lidt olivenolie, 1-1½ minut på hver side, og krydr med salt og peber.

Servering
Server stegt lomo med pasta toppet med lynstegte asparges og peberfrugt.

-