Bagt fisk og fyldig quinoasalat med fennikel og avocado
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose quinoa
-
½ citron (revet skal og i både)
-
1 pakke fladfisk i fileter
-
½-1 fennikel (skåret papirtyndt – fx på et mandolinjern)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
Sådan gør du
Køkkennote: Når du skal plukke brøndkarsen, så skal du blot gøre det groft. Du behøver ikke at gå den efter med en tættekam og kassere stilkene – tværtimod! Stilkene kan sagtens spises, og de er både sprøde og lækre, men du kan med fordel plukke den lidt fra hinanden.
1. Tænd ovnen på 200 °C.
2. Sæt vand over til quinoa, fx i en elkedel.
3. Skyl quinoaen grundigt. Kom den i en gryde, overhæld med 2 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.
4. Riv skallen af citronen, og skær citronen i både.
5. Krydr fiskefileterne med salt og peber, og drys revet citronskal over. Fold fiskefileterne sammen på midten fra hale mod hoved. Læg fisken i et ovnfast fad beklædt med bagepapir, og pres citronsaft over.
6. Sæt fadet i ovnen, og bag fisken, til kødet er mælkehvidt og deler sig i flager, når du trykker let på det, ca. 12 min.
7. Skyl og klargør imens grøntsagerne og brøndkarsen som angivet i ingredienslisten. Vend fennikel, radiser, rødløg, avocado og brøndkarse sammen i en skål.
8. Tag halvdelen af den kogte quinoa fra, og gem den i en lufttæt beholder på køl til i morgen.
9. Vend resten af den kogte quinoa i skålen med grøntsager, og smag til med 1 tsk. olivenolie, salt, peber og evt. lidt citronsaft.
Servering
Anret den fyldige quinoasalat i en skål, og top med bagt fisk.