Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Buddha bowl med hirse, avocado og æg

Buddha bowl med hirse, avocado og æg

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose hirse
  • 1 pose græskarkerner
  • 1 lime (saft)
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 1 æg
  • 1 bakke grønne bønner (nippet)
  • ¼ bundt løg (fintsnittet, den hvide del og toppe adskilt)
  • ½ agurk (i små tern)
  • ½ bakke datterino-tomater (i kvarte)
  • ½-1 avocado (i fileter)
  • ½ grøn chili (i tynde ringe)
  • ½-1 bundt koriander

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

1. Sæt vand over til hirse.

2. Skyl hirsen, og kom den i en gryde. Tilsæt kogende vand (2 dele vand til 1 del hirse), og kog under låg i 10 minutter. Tilsæt salt, og lad det trække i 5 minutter. 

3. Sæt vand over til grønne bønner og æg.

4. Rist græskarkernerne gyldne på en tør pande. Afkøl dem, og sæt til side til servering.

5. Skyl og klargør alle grøntsagerne.

6. Rør en dressing af limesaft, presset hvidløg, salt, peber og 3-4 spsk. olivenolie.

7. Kom ægget i kogende vand, og kog det smilende i 5-6 minutter. Afkøl det.

8. Dræn evt. overskydende vand fra hirsen, kom den i en skål, og afkøl den lidt.

9. Damp de grønne bønner i 2-3 dl kogende vand med salt og ½ tsk. olie. Damp under låg i 3-4 minutter, og afkøl i koldt vand.

10. Vend hirsen med halvdelen af dressingen samt de fintsnittede løg (den hvide del), og smag til.

11. Pil ægget.

Servering
Anret hirsen i en stor skål, og top med dampede, grønne bønner og agurk, tomater og avocado i fine adskilte bunker. Dryp med dressingen, drys med fintsnittede løgtoppe, græskarkerner og chili, og top med koriander og et halveret æg.

-