Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Cremet gulerodssuppe med linser, bangkok-krydret svin og porre

Cremet gulerodssuppe med linser, bangkok-krydret svin og porre

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 brev grøntsagsbouillon
  • 1-2 fed hvidløg
  • Alle gulerødderne
  • 1 pose røde linser
  • 1 pakke koteletter
  • ½-1 brev bangkok-krydderiblanding
  • 1 porre
  • 1 bundt mibuna
  • Alle de almindelige tomater

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

HUSK
Til i morgen: Kom de sorte bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til i morgen.

Inden du går i gang: Sæt vand over til bouillon og linser, og skyl grøntsagerne. Skyl linserne grundigt i koldt vand.

Gulerodssuppe
1. Opløs grøntsagsbouillonen i 9 dl kogende vand. 

2. Pil løg og hvidløg. Hak løget fint, og skær hvidløget i tynde skiver. Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver.

3. Varm 1½ tsk. olivenolie op i en (slip let-)gryde, og steg løg, hvidløg og gulerødder i 3-4 min.

4. Kom linserne ved grøntsagerne, vend rundt, og hæld bouillon i gryden. Kog op, og lad det simre under låg i ca. 25 min.

Lynstegt porre og koteletter
5. Dup koteletterne tørre, og krydr med bangkok-krydderi samt lidt salt og peber.

6. Opvarm 1½ tsk. olivenolie på en (slip let-)pande, og steg koteletterne i ca. 3 min. på hver side. Skær derefter kødet i tynde skiver, og hold det lunt til spisetid.

7. Skær imens porren i ringe, snit mibunaen groft, og skær tomaterne i tern.

8. Opvarm panden fra kødet igen, og steg porren 2-3 min. Kom mibuna på panden det sidste minut. Vend porre og mibuna i en skål med tomaterne, og krydr med lidt bangkok-krydderi, salt og peber.

9. Hæld bouillonen fra grøntsagerne og linserne, men gem den. Blend grøntsagerne, fx med en stavblender, og spæd gradvist til med bouillon, indtil suppen har en dejlig cremet konsistens.

Servering
Anret suppen i skåle, og top med bangkok-krydret svin og lynstegt porre, mibuna og tomater.

-