Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefilet med flødedampede gulerødder, ærter og knuste kartofler

Fiskefilet med flødedampede gulerødder, ærter og knuste kartofler

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 bagekartoffel (i grove tern)
  • ½ italiensk agurk (skrællet og i små tern)
  • ½-1 citron (skallen fintrevet, resten halveret)
  • Halvdelen af gulerødderne (i skiver a ½-1 cm)
  • ½-1 løg (i tynde både)
  • ½ pose ærter
  • ½ bæger fløde
  • 1 pakke fladfisk i fileter

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør
  • mel eller rasp

Sådan gør du

Køkkennote: Knuste kartofler er en slags moderne, grov kartoffelmos. Det er dejligt tilbehør til kød, fisk, grill m.m. Du kan tilsætte dine grofthakkede yndlingskrydderurter eller andre fedtstoffer med mere smag, for eksempel revet parmesanost, hvis du har lyst. I dagens udgave er smagen afstemt med resten af retten.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Italiensk agurk, gulerødder, løg, ærter

Håndfuld 3: Fladfiskefileter

Håndfuld 4: Bagekartoffel, mel eller rasp

Fedt: Fløde, olivenolie, smør

Smagsgivere: Citron, salt, peber

1. Sæt vand over til kartoffel og grønt, fx i en elkedel.

2. Skur eller skræl evt. kartoflen, og skær den i grove tern. Kom kartoflen i en gryde med kogende, saltet vand, og kog den mør, ca. 12 minutter. Tjek, om den er mør, og lad den ellers trække, til den er færdig.

3. Skyl og klargør resten af grøntsagerne og citronen som beskrevet i ingredienslisten. Vend agurketernene med et par dråber olivenolie og lidt af den fintrevede citronskal i en skål, og pres saften af ¼-½ citron over.

4. Kom gulerødder og løg i en anden gryde med ½ dl vand i bunden, og damp det 2-3 minutter under låg.

5. Hæld halvdelen af vandet fra grøntsagerne. Tilsæt ærterne og fløden, og lad det hele simre 2 minutter. Smag til med salt, citronsaft og citronskal.

6. Krydr fiskefileterne med salt og peber, og vend dem i mel eller rasp.

7. Varm en pande godt op, tilsæt ½ spsk. olie, og steg fiskefileterne i 2 minutter på hver side, til de er gyldne og sprøde.

8. Hæld vandet fra kartoffelternene, og mos dem groft med en gaffel. Rør ¼ spsk. smør og ¼ spsk. olivenolie i, og krydr med salt og peber.

Servering
Anret fiskefilet toppet med citronmarineret agurk, og nyd med flødedampede gulerødder og ærter samt knuste kartoffel til.

-