Flankesteaks med svampesauté og søde kartofler*
Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
1 pakke flankesteak
-
700 g søde kartofler
-
1 løg
-
2 spsk. olie, Salt og peber
-
2 stilke bladselleri
-
1 bakke østershatte
-
300 g gulerødder
Sådan gør du
Slankekassen 4 pers/5 dage
Uge 5013 - Dag 2
Puré af søde kartofler
Skur gulerødderne og skær dem i mindre stykker. Sæt dem over i kogende vand og kog dem i 5-7 minutter. Skræl imens de søde kartofler og skær dem i mindre stykker. Kom dem i gryden til gulerødderne og kog videre til begge dele er møre.
Svampesauté
Skyl løg og bladselleri. Rens svampene.
Skær løg og selleri i små tern og del østershattene i mindre stykker.
Puré
Hæld vandet fra de søde kartofler, men gem lidt. Mos det godt med et piskeris, tilføj lidt af kogevandet og smag til med salt og peber.
Hvis du har lidt chili klæder det de søde noter mægtig godt.
Flank steaks
Dup kødet tørt og drys det med lidt salt.
Svampesauté
Steg løg og bladselleri klare og let møre på en varm pande, i 1 spsk. olivenolie. Tilsæt svampene og steg dem gyldne. Tilføj 3-4 spsk. vand og smag til med salt og peber. Hæld svampesautéen i en skål og rengør hurtigt panden. Varm den godt op, tilsæt 1 spsk. olie og steg flank steaks ganske lidt på begge sider, max. 1 minut.
Kværn sort peber over og servér med puré af søde kartofler og svampesauté.