Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Forårsruller med sprød kål, peberfrugt og soja

Forårsruller med sprød kål, peberfrugt og soja

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • ½-1 fintsnittet spidskål
  • 200 g finthakkede rødløg
  • 300 g revne gulerødder
  • 1, i strimler, peberfrugt
  • Evt. 2 fed hvidløg
  • Lidt finthakket chili
  • havsalt og peber
  • Til stegning: olie
  • Lidt soja
  • 1 pakke fuldkorns forårsrullepandekager

Sådan gør du

Vegetarkassen Uge 5110 Pil løg og hvidløg og hak dem og chili fint. Snit kålen i fine strimler, riv gulerødderne og skær peberfrugten i fine strimler. Sæt en pande med lidt olivenolie over ilden og kom de fintsnittede grønsager på og steg let mørt, ca. 4-5 minutter. Krydr med lidt soja, salt og peber eller chili og afkøl. Kom fyldet i forårsrullepladerne og rul dem, som beskrevet forneden, og steg dem sprøde i olie, 2-3 minutter. UGENS TIP FRA LOUISA OG SANNE Vi har lagt forårsrulleplader i Vegetarkassen i denne uge. Det gør det faktisk til en overskuelig opgave at fremstille sunde, sprøde og velsmagende forårsruller. Dejen er fremstillet af fuldkorn hvedemel, så de bidrager med lidt fibre og sammen med de mange grønsager og luksussojaen bliver det et helt fornuftigt måltid. Du kan jo krydre ekstra med frisk koriander, bønnespirer eller hakkede nødder, hvis du synes, men her er de fremstillet med kål, peberfrugt og gulerødder, som gerne skulle forblive sprøde under tilberedningen, og så krydret med lidt chili og soja. At rulle forårsruller Bred forårsrullepladerne ud på bordet. Læg dem som en rude, med en spids ned mod dig selv. Kom 3 spsk kålfyld på, på langs lige under midten og fold bunden op over derefter sidespidserne ind over fyldet og stram til med den sidste side, fugt den med vand og lim til, så du har en fin cigarformet rulle.
-