Frisk spaghetti med pesto, burrata og salat med avocado
Opskrift
Ingredienser
-
½ lollo bionda-salat (delt i grove stykker)
-
2 bakker cherrytomater på gren (i halve)
-
1 bæger gør det selv-pesto (persille, spinat og solsikkekerner)
-
2 pakker frisk fuldkornsspaghetti
-
2 burrataer
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
eddike (fx balsamico eller æbleeddike)
-
salt
-
sort peber
Sådan gør du
Køkkennote: Pesto er skønt, om det så er med persille, basilikum eller noget helt tredje. Jeg bruger tit bladgrønt i min pesto, fx lidt spinat eller grønkål, fordi det giver en flot, dyb grøn farve. Blandingen, som du har fået med i din kasse denne uge, består af persille, spinat og solsikkekerner.
1. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.
2. Anret salat, rødløg, tomater og avocado på et fad, dryp med lidt olivenolie og eddike, og krydr med salt og sort peber.
3. Sæt vand over til spaghetti, fx i en elkedel.
4. Hæld 1 dl olivenolie i bægeret med persille, spinat og solsikkekerner, og blend det til en grov pesto med en stavblender. Smag til med hvidløg og salt.
5. Kom spaghettien i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog pastaen al dente i ca. 3 min.
6. Afdryp og del imens burrataerne i mindre stykker, og kom osten i en skål til servering.
7. Afdryp spaghettien, og vend den med pestoen.
Servering
Anret pasta med pesto i dybe tallerkener, top med burrata, og servér salaten ved siden af.