Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Gazpacho lookalike med sorghum og paprikastegt kylling

Gazpacho lookalike med sorghum og paprikastegt kylling

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 brev grøntsagsbouillon
  • 1 portion sorghum (sat i blød på dag 1)
  • 1 pakke kyllingeoverlår u/ben
  • 1 brev røget paprika
  • 1 løg (hakket)
  • 2 fed hvidløg (presset)
  • 1 chili (hakket fint)
  • 1 rød peberfrugt (i tern)
  • 1 madagurk (skrællet og i tern)
  • 2 othello-bøftomater (i tern)

Tjek at du selv har

  • salt
  • olivenolie
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Othello-tomaterne, som du skal bruge i dag, er dejlige sommer-bøftomater. De modner indefra og ud, og det er derfor normalt, at de kan være lidt grønne, når du modtager dem. Skindet har dog en tendens til at blive meget mørkerødt over tid.

1. Sæt vand over til bouillon og sorghum, fx i en elkedel.

2. Opløs bouillonen i 9 dl kogende vand, og afkøl det.

3. Hæld vandet fra sorghumkernerne, skyl dem grundigt, og kom dem i en gryde. Dæk med kogende vand (1 del sorghum til 2 dele vand), og kog kernerne i 10 min. Tilsæt salt, og lad dem hvile i 2-3 min.

4. Skyl og klargør imens grøntsagerne og chilien som angivet i ingredienslisten.

5. Skær kyllingen i strimler.

6. Varm 3 tsk. olivenolie op på en (slip let-)pande. Tilsæt paprika, og steg kyllingen i 5-8 min., til kødet er gennemstegt.

7. Kom imens løg, hvidløg, chili, peberfrugt, agurk og tomat i en blender, og blend, mens du gradvist spæder til med bouillon, til du har den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber.

Servering
Anret sorghum i dybe tallerkener, og top med gazpacho og paprikastegt kylling.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her