Grillspyd med gris, grillede gulerødder og ristede kikærter
Opskrift
Ingredienser
-
1 portion kogte kikærter
-
1 pakke store tern af svinekam (frys evt. resten ned)
-
½ bæger yoghurt naturel 0,4 %
Tjek at du selv har
-
grillspyd
Sådan gør du
Køkkennote: Det smager virkelig dejligt, hvis du rister kikærterne sammen med lidt krydderier, fx spidskommen og fennikelfrø, og også gerne lidt tørret chili og hvidløg, hvis du har lyst og har det i huset. Du kan også røre yoghurten med lidt hvidløg, hvis du vil.
1. Afdryp kikærterne, og dup dem godt af. Tag en lille håndfuld af de kogte kikærter fra til dag 5.
2. Fordel kødet på spyd, og krydr det med salt og peber.
3. Pensl gulerødderne med 1 tsk. olie.
4. Opvarm 1 tsk. olie på en pande, og rist kikærterne ved god varme, til de bliver sprøde, 6-8 minutter. Tilsæt spinaten, og lad den falde sammen på panden. Smag til med salt og peber.
5. Grill kødspyd og gulerødder på en varm grill eller grillpande, til kødet er mørt, og gulerødderne har fået fine grillstriber.
6. Smag yoghurten til med salt og peber.
Servering
Anret de grillede gulerødder på en tallerken. Top med ristede kikærter, og dryp yoghurt over. Server med grillspyd til.