Grøn thai-karry med kokos, ris og broccoli
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose brune ris (gem halvdelen kogt til dag 4)
-
1 pose cashewnødder (gem halvdelen ristet til dag 4)
-
1 løg med top
-
2-3 fed hvidløg
-
1/3 bladselleri (bundt)
-
1 squash
-
1 broccoli
-
1 brev grøn karry
-
1 dåse kokosmælk
-
1/4 citron
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
-
sukker
Sådan gør du
Ris
Skyl risene i koldt vand og sæt dem over i 1 l kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter og smag til med salt inden servering.
Cashewnødder
Rist cashewnødderne gyldne på en pande i lidt olie og salt. Afkøl, gem halvdelen til dag 4 og hak resten.
Grøntsager
Skyl løg og pil hvidløg. Snit hvidløg og løg med top (gem toppen til drys) i fine skiver.
Skur og skyl grøntsagerne og skær gulerødder, bladselleri og squash i skrå skiver. Del broccoli i stok og blomst. Skræl stokken, skær den i stave og del blomsten i små buketter.
Grøn thai-karry
Sautér løg, hvidløg og gulerødder i en tykbundet gryde i lidt olie et par minutter.
Tilføj broccolistok, bladselleri og squash og sautér endnu et par minutter. Vend broccolibuketter og grøn karrypasta i, sautér lidt og tilsæt 1 dl vand. Kog op, hæld kokosmælk i og kog igennem. Smag til med salt, citronsaft og evt. lidt sukker.
Servering
Servér ris i store skåle, top med karryretten og drys med fintsnittet løgtop og hakkede cashewnødder.