Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Ovnstegt blomkål med za'atar og lun mungbønnesalat med koriander

Ovnstegt blomkål med za'atar og lun mungbønnesalat med koriander

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ blomkål (i buketter)
  • 1 pose mungbønner
  • 1 citron (halveret til at presse – gemt fra dag 1)
  • 1 løg (hakket fint)
  • 1-2 fed hvidløg (hakket fint)
  • ½ bundt koriander (hakket groft)
  • ½ brev za'atar

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Ovnstegt blomkål er fantastisk. Ovne er forskellige, ligesom der er forskel på, hvor brunet man kan lide sin blomkål. Tiderne i opskriften giver et lyst, gyldent og mørt blomkål i en almindelig hjemmeovn. Har du en kraftig ovn, tager det måske lidt kortere tid, og kan du lide din blomkål mørkere, tager det måske 5-10 min. længere.

1. Tænd ovnen på 225 °C varmluft.

2. Sæt vand over til mungbønner, fx i en elkedel.

3. Kom blomkålsbuketterne i et ovnfast fad. Dryp med olivenolie, og drys med salt. Bag blomkålen i ovnen i ca. 25 min., til den er smukt brunet.

4. Skyl mungbønnerne i koldt vand, og kom dem i kogende vand (1 del bønner til 2 dele vand). Kog dem møre i ca. 20 min., og smag til med salt.

5. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne, korianderen og citronen som angivet i ingredienslisten.

6. Rør en dressing af ½ dl olivenolie og saften af 1 citron. Smag til med salt.

7. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg løg og hvidløg, til det er mørt, 3-4 min.

8. Afdryp mungbønnerne. Tilsæt de kogte mungbønner og korianderen til gryden med løg, vend det godt sammen, og smag til med salt og peber.

Servering
Anret blomkålen på en tallerken, og drys godt med za'atar. Krydr stykkerne med salt og sort peber, og dryp med citrondressingen. Nyd den lune mungbønnesalat til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her