Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hot oksekød med broccoli og kokos

Hot oksekød med broccoli og kokos

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • Hakket chili
  • 200 g brune ris
  • Salt eller fiskesauce
  • 200 g wokskiver
  • 150 ml kokosmælk
  • Saft og fintrevet skal af 1 grøn citron
  • Lidt olie
  • 1 porre
  • Evt. 1 tsk sukker
  • 250 g tomat(er)
  • 3 fed hvidløg

Sådan gør du

VerdensKassen til 1 person i 4 dage Uge 4311 - dag 1 Skyl risene i koldt vand. Kom dem i en gryde og hæld 4 dl kogende vand over. Lad dem koge i ca 25 minutter (lidt kortere hvis de er udblødte) og trække færdige under låg. Salt dem lige inden servering. Dup imens kødet tørt med køkkenrulle og steg det i olie i en super varm wok, eller en stor gryde. Det skal bare kysse wokken og tage farve. Tag det af og sæt det til side. Del broccolien i små buketter og skær porre og hvidløg i tynde skiver. Sautér broccoli, porre og hvidløg i lidt olie i den varme wok i 1 minuts tid. Kom kokosmælk på og evt en smule vand. Sæt låg på og damp i 1 minut. Skær imens tomaterne i tern og kom dem i wokken. Steg i yderligere 1-2 minutter, kom kødet tilbage og smag straks til med citron, chili, salt eller fiskesauce og evt sukker. Servér straks med kogte ris. Louisa Lorang
-