Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Kalvefrikadeller med ovnstegte kartofler, fennikel og squash

Kalvefrikadeller med ovnstegte kartofler, fennikel og squash

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye kartofler (evt. skuret, i kvarte)
  • 1 fennikel (i både)
  • 2 squash (½-1 revet, resten i skiver)
  • 1 citron (halveret)
  • 1 løg (revet)
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • 1 æg

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • mel
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Har du god tid i dag, så giv gerne grøntsagerne lidt længere tid i ovnen, så de bliver helt gyldne og lækre.

1. Tænd ovnen på 220 °C varmluft til grøntsagerne.

2. Skyl og klargør kartofler, fennikel, squash og citron som angivet i ingredienslisten.

3. Kom kartofler, fennikel og squashskiver på to bageplader med bagepapir – de skal spredes godt ud. Dryp med olivenolie og citronsaft, krydr med salt, og vend det hele godt rundt. Bag grøntsagerne i ovnen i ca. 25 min.

4. Pil og riv løget.

5. Rør kalvekødet med revet squash, løg, 1-2 spsk. mel og 1 æg. Krydr farsen med salt og peber.

6. Varm en pande op med olivenolie. Form kalvefarsen til frikadeller med en våd ske, og steg dem i ca. 5 min. på hver side, til de er gyldne og gennemstegte.

Servering
Servér kalvefrikadeller med ovnstegte kartofler, fennikel og squash, og nyd straks.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her