Lynstegt svinefilet med broccoli, glaskål og ris
Opskrift
Ingredienser
-
2 poser hvide jasminris
-
1 brev sesamfrø
-
1 pakke minutstykker af filet
-
1 broccoli (i buketter, stokken skrællet og i tern)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
soja
-
sukker
Sådan gør du
Køkkennoter: Glaskål er super lækkert både råt og tilberedt al dente, altså så den stadig har bid. Tag gerne lidt glaskål fra, og server det råt som snack til maden, hvis du har lyst.
Har du ikke en wok, så brug en stor pande til retten i dag.
1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.
2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 1 liter kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.
3. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.
4. Varm en wok op, og rist sesamfrøene i 1-2 min., til de dufter og har taget farve. Kom dem i en lille skål.
5. Skær kødet i strimler.
6. Varm wokken godt op igen, tilsæt olie, og steg kødstrimlerne ved høj varme i et par minutter, til de er gyldne. Krydr med salt, og tag dem op af wokken.
7. Tilsæt mere olie til wokken, og steg broccolien i ca. 2 min.
8. Tilsæt glaskål, løg og hvidløg, og steg i yderligere 2-3 min. Tilsæt 2-4 tsk. sukker og 1-2 dl soja.
9. Kom kødet tilbage i wokken, kog retten op, og smag til.
Servering
Anret kogte ris i dybe tallerkener, top med lynstegt grønt og kød, og drys med ristede sesamfrø.