Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Persillekødboller med tomatsalsa og fladbrød

Persillekødboller med tomatsalsa og fladbrød

Opskrift

Ingredienser

  • 1 chili
  • olivenolie
  • 1 pakke fuldkorns- fladbrød
  • 250 g cherrytomater
  • 400 g hakket gris og oksekød
  • 2 æg
  • Saft af 1 citron
  • havsalt og peber
  • 2 spsk mel eller havregryn
  • 1/2 bndt persille
  • 2 spsk æbleeddike
  • 500 g gulerødder
  • 1-2 dl mælk
  • 2 fed hvidløg

Sådan gør du

Rør det hakkede kød med 1 spiseskefuld salt og friskkværnet peber, tilsæt mel og rør det godt ud i kødet. Hæld mælk i, rør farsen lind og saml den med æggene. Kom hakket persille og presset hvidløg i og lad farsen hvile i 10-15 minutter. Skrub eller skræl gulerødder og persillerødder og skær dem i strimler med en tyndskræller. Mariner strimlerne i citronsaft, olivenolie, salt og peber. Halver cherrytomaterne. Pil og skær rødløget i tynde skiver fra top til bund. Rens chilien og hak den fint. Bland alle tre dele og smag til med eddike og olie, så du har en syrligsød og spicy salsa. Sæt en pande med lidt olie over blusset, form farsen til små kødboller og steg dem gyldne i 2-3 minutter på hver side. Stænk fladbrødene med lidt vand og lun dem på en tør pande. Pak dem i et fugtigt viskestykke. Server fladbrødene med kødboller, de strimlede rødder og den spicy tomatsalsa i skåle ved middagsbordet, så man selv kan samle sin ret.
-