Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pizza med grillet aubergine og squash og avocadosalat med vild agurk

Pizza med grillet aubergine og squash og avocadosalat med vild agurk

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Tænd ovnen på 225 grader, og sæt en bageplade eller bagesten i ovnen.

Rul pizzadejene ud på papiret (det kan gå i ovnen) og lad dem temperere på køkkenbordet. 

Sæt en (grill)pande over blusset og varm den godt op.

Grøntsager
Skyl aubergine og squash og afdryp. Skær auberginerne i ½ cm tykke skiver, kom dem i en sigte og drys med salt. Lad dem dryppe af i 5-10 minutter. Skær imens begge squash i ½ cm tykke skiver og pil hvidløg.

Vend squash med olivenolie, 1-2 presset fed hvidløg, salt og peber, og grill den let gylden på panden. Fortsæt med aubergineskiverne.

Pizza
Smag cherrytomatsaucen til med salt, peber, olivenolie og 1-2 presset fed hvidløg. Fordel tomatsaucen på pizzabundene, drys revet ost over og fordel grillet squash og aubergine ovenpå.

Sæt pizzaerne i ovnen og bag dem gyldne og sprøde, 10-12 minutter. Hold øje, så de ikke bliver for mørke på toppen, inden de er bagt færdig.

Salat
Skyl alle grøntsager og afdryp. Pluk salaten i mindre stykker og anret på et lille fad. Skær den vilde agurk i tern. Flæk avocado, kasser sten og skær kødet i tern. Halver tomaterne. Vend agurk, avocado og tomater sammen og krydr med limesaft, olivenolie, salt og sort peber. Fordel det over salaten.

Servering
Servér de rygende varme pizzaer med den enkle salat til.

-