Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pizza med tomat, spinat og ost samt grov salat

Pizza med tomat, spinat og ost samt grov salat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • ½ pose reven ost
  • Havsalt, sort peber, et nip sukker og evt. oregano
  • ½ agurk
  • olivenolie
  • 4 spsk. eddike og evt. 1 tsk. sennep
  • 1 pose spinat
  • ½-1 sommerkål
  • 1 glas mosede tomater
  • 2 pakker pizzadej
  • ½ glas kapers
  • ½ bundt gulerødder
  • Evt. hvidløg

Sådan gør du

Den grønne kasse 4 pers/3 dage Uge 3113 - Dag 3 Pizza Tænd ovnen på 250 grader. Sæt 2 bageplader i ovnen, så de bliver brandvarme. Brug en bagesten, hvis du har. Fold pizzadejene ud og lad dem hvile lidt på køkkenbordet. Lad dem blive på bagepapiret, det kan komme med i ovnen. Spinat Skyl og afdryp spinaten grundigt. Skyl saltet af kapersene og vrid dem for vand. Sautér spinaten i olie på en varm pande og krydr godt med salt, peber og evt. hakket hvidløg. Smag de mosede tomater til med salt, et nip sukker, sort peber og evt. oregano. Smør et jævnt lag på pizzabundene. Drys med reven ost. Fordel afdryppet spinat, kapers og olivenolie på pizzabundene. Glid pizzaerne over på de varme bageplader og bag dem gyldne og sprøde, ca. 10 minutter. Byt evt. om på pladerne halvvejs. Grov salat Skær agurk og gulerødder tændstiktynde stave. Snit sommerkålen i tynde strimler. Rør en dressing af eddike, sennep, salt, peber og olivenolie. Vend dressingen med salaten. Servering Servér de friskbagte pizzaer med den grove salat.
-