Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Schnitzel, blomkål og sprød salat med karse og croutoner

Schnitzel, blomkål og sprød salat med karse og croutoner

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ blomkål (i små buketter)
  • ½ brev madraskarry
  • 1 skive svedjerugbrød (i små tern)
  • 1 pakke schnitzel af kamfilet
  • Ca. ¼ pose rasp
  • ½-1 hjertesalat (i både)
  • ½ chili (finthakket – efter smag)
  • ½ citron
  • Lidt karse

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør
  • mælk

Sådan gør du

Køkkennote: Har du et æg i køleskabet, så pisk det sammen med et par spsk. mælk i en dyb tallerken, og vend schnitzlerne i blandingen, inden du vender dem i rasp.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Blomkål, hjertesalat

Håndfuld 3: Schnitzel af svinekam

Håndfuld 4: Rugbrød, rasp

Fedt: Olivenolie, smør

Mælkeprodukt: Mælk til panering

Smagsgivere: Madraskarry, chili, citron, karse, salt, peber

1. Tænd ovnen på 200 °C varmluft.

2. Skyl og del blomkålen i små buketter.

3. Vend blomkålen med 1 spsk. olivenolie, og krydr med lidt karry, salt og peber. Kom den på en bageplade med bagepapir, og drys med lidt ekstra karry.

4. Sæt bagepladen i ovnen, og bag blomkål i 20-25 min., til den er mør og gylden.

5. Skær brødet i små tern, og kom croutonerne på en anden bageplade med bagepapir eller i et lille ovnfast fad. Dryp med 1 spsk. olivenolie, og bag dem i ovnen i 10-12 min., til de er sprøde. 

6. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og chilien som angivet i ingredienslisten. 

7. Krydr schnitzlen med salt. Vend dem i lidt mælk og herefter i rasp.

8. Varm en pande godt op, tilsæt ½ spsk. olivenolie og ½ spsk. smør, og steg schnitzlen ved høj varme i 2 min. på hver side.

9. Anret sprøde salatbåde på en tallerken, og top med bagt blomkål og finthakket chili. Dryp salaten med citronsaft, drys med sprøde rugbrødscroutoner, og klip frisk karse henover.

Servering
Nyd schnitlzen med den sprøde salat med karrystegt blomkål og rugbrødscroutoner.

-