Spicy kyllingesuppe med kokosmælk og rissalat med mango, tomat og koriander
Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Ris
Skyl risene i koldt vand og sæt dem over 6 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter, smag til med salt og tag lået af. Afkøl risene til de er lune.
Grøntsager
Bank på citrongræsstænglen så den knuses let og snit den hvide del i tynde skiver. Skræl gulerødder og pil hvidløg. Snit hvidløg og forårsløgene i skiver på skrå og gulerødderne i strimler. Skræl mangofrugten med en skarp kniv – skær mangokødet fri fra stenen og skær det i mindre stykker. Skær tomater i små tern.
Suppe
Skær kyllingeoverlårene i strimler eller små tern.
Steg kyllingekødet i en gryde et par minutter - tilsæt ½ brev rød karry, citrongræs, hvidløg og vand eller bouillon og lad det simre 2-3 minutter. Tilsæt kokosmælk og gulerødder og lad det simre 10 min, til kyllingekødet er færdigtilberedt. Krydr med salt, peber, forårsløg, citronsaft og evt. lidt fiskesauce.
Rissalat
Bland de kogte ris sammen med en lille teskefuld rød karry og krydr med salt. Vend risene med mango, tomater og drys med groft plukket friske koriander.
Servering
Server varm kyllingesuppe med rissalat ved siden af.