Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta med hakkebøf, tomatsauce og squash-tomatsalat

Pasta med hakkebøf, tomatsauce og squash-tomatsalat

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 mozzarella
  • 1 squash (i skiver)
  • 1 bakke piccadilly-tomater (i halve)
  • 1 pose conchiglioni-pasta
  • ½-1 løg (hakket fint)
  • 1-2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 flaske cherrytomatsauce
  • 1 hakkebøf
  • 1 pose rucola

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx balsamico)

Sådan gør du

1. Sæt vand over til pasta, fx i en elkedel. Tag også mozzarellaen ud fra køl, og afdryp den.

2. Skyl squashen, og skær den i skiver.

3. Varm en stor pande op, tilsæt olie, og steg squashskiverne i ca. 4 min. på hver side – de må gerne tage farve.

4. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

5. Tilsæt tomattern til panden med squash, og steg i yderligere ½-1 min. Krydr med salt og peber, og anret de lune grøntsager på et fad.

6. Kom pastaen i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog pastaen, til den er al dente, ca. 10 min. Afdryp pastaen.

7. Kom lidt ny olie på den varme pande, og steg løg og hvidløg i ca. 1 min. 

8. Hæld cherrytomatsauce på løgene, kog op, og lad det simre indtil spisetid. Smag til med lidt salt og peber.

9. Opvarm imens en anden pande, tilsæt olie, og steg hakkebøffen i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

10. Top de lune grøntsager på fadet med rucola. Krydr med salt og peber, og dryp med olivenolie og eddike.

Servering
Anret pastaen i en dyb tallerken, top med tomatsauce og stegt bøf, og bryd mozzarella henover. Dryp med god olivenolie, drys med peber, og spis den lune squash-tomatsalat til.

-