Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt laks med dildcreme, nye kartofler og broccoli

Stegt laks med dildcreme, nye kartofler og broccoli

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 agurker (1 i tynde skiver, 1 i stave)
  • ½ chili (finthakket - efter smag og behag)
  • 1 pose nye danske kartofler
  • 2 bægre creme fraiche 18 %
  • 1 bundt dild (finthakket)
  • 1 broccoli (i små buketter)
  • 1 pakke laks

Tjek at du selv har

  • eddike
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennote: De sur-søde lynsyltede agurker med mild chili er et skønt match til laks. Du kan selv justere styrken ved at komme mere eller mindre chili i - bare sørg for, at der lidt tilbage til at krydre dildcremen.

1. Sæt vand over til kartofler og broccoli, gerne i en elkedel.

Skyl og klargør grøntsagerne, efterhånden som du skal bruge dem i opskriften.

2. Drys agurkeskiverne med lidt salt, og lad dem trække 10 minutter.

3. Kom ½ dl eddike, ½ dl sukker og lidt mild chili i en gryde, og bring det til kogepunktet. Kog, og rør rundt, til sukkeret er opløst. Afkøl lagen, og hæld den over agurkeskiverne. Lad det trække indtil spisetid.

4. Kog kartoflerne knapt møre i saltet vand i 10 minutter. Sluk for varmen, og lad dem trække færdig i vandet.

5. Sæt vand over til kartofler.

6. Rør creme fraichen med dild og lidt mild chili. Smag til med salt og peber.

7. Damp broccolien i 3-4 minutter i en gryde med lidt vand i bunden. Krydr med lidt salt og peber.  

8. Kom agurkestave og dampet broccoli på et fad. 

9. Del laksen i 4 stykker. Krydr laksestykkerne med salt og peber. Opvarm en pande, og steg dem 2-3 minutter på hver side i olivenolie, og evt. lidt smør, til de er flotte og gyldne. 

Servering
Server stegt laks toppet med dildcreme, og spis lynsyltede agurker, nye kartofler og broccoli til.

-