Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tamari-ramen med shiitake og gomashio

Tamari-ramen med shiitake og gomashio

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1½-2 breve tamari
  • 1 bakke shiitake-svampe (den nederste stok evt. skåret fra)
  • 2-3 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 bundt bladbeder (stilke snittet fint, blade skåret groft)
  • 1 bundt purløg (delt på midten)
  • 1 pakke sobanudler
  • Alle majroerne (halveret og i 1 cm tykke skiver)
  • ⅓ af gulerødderne (i tynde tændstikker)
  • 1 brev gomashio

Sådan gør du

Køkkennote: Har du en smule grøntsagsbouillon tilovers fra en tidligere uge, kan du fint bruge 1-2 tsk. i din suppe i dag – men med måde. Vores grøntsagsbouillon er meget grøn, og dagens ramen-suppe skulle gerne smage mest af tamari og svampe.

HUSK
Til i morgen: Kom markærterne i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 2.

1. Sæt vand over til suppe og nudler.

2. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne og purløget som angivet i ingredienslisten. 

3. Kom 8 dl kogende vand i en rummelig gryde, smag til med tamari, og rør det godt sammen.

4. Kom svampe, hvidløg, bladbedestilke og purløg i suppen, og lad det simre i 8-10 min.

5. Kom imens nudlerne i en gryde med kogende vand, og kog op. Skru lidt ned for varmen, og kog nudlerne i 5-6 min. Hæld derefter vandet fra, og skyl nudlerne i koldt vand.

6. Rør bladbedebladene i suppen, og lad det boble stille og roligt videre i 2-3 min.

7. Kom til sidst majroer og gulerødder i gryden, og lad suppen simre i yderligere 3-4 min., til gulerødderne er sprødmøre. Smag til med tamari.

Servering
Fordel nudlerne i dybe skåle, hæld rygende varm ramen-suppe over, og drys med gomashio.

-