Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grillede koteletter med bagte søde kartofler, salat og tzatziki

Grillede koteletter med bagte søde kartofler, salat og tzatziki

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 agurk (italiensk)
  • 1 bakke søde kartofler (500 g)
  • 1/3 pose gulerødder (à 500 g)
  • 1 salat (mini romaine)
  • 1/4 bæger skyr (100 ml)
  • ½ løg
  • 2 koteletter (à 125 g)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • eddike

Sådan gør du

Agurk
Riv agurken på rivejern, kom den i en sigte og drys med salt. Lad den dryppe af i 15-20 minutter og vrid godt.

Søde kartofler og gulerødder
Tænd ovnen på 200 grader. Skur eller skræl de søde kartofler og gulerødder. Skær begge dele i tern og vend med 1 halveret fed hvidløg, 1 tsk. olivenolie, salt og peber. Læg dem på en plade med bagepapir og bag dem møre i ca. 20 minutter.

Salat
Skyl og afdryp salat. Pluk salaten i mindre stykker og anret den på et fad. Dryp salaten med lidt eddike, salt og sort peber ved servering.

Tzatziki
Smag skyr til med 1 fed hvidløg, salt og peber. Vend de revne agurker i og smag til.

Kompot
Rør de bagte søde kartofler og gulerødder sammen med finthakket løg, salt og peber.

Koteletter
Dup koteletterne med papir og drys dem med lidt salt. Steg dem på en god varm pande i lidt olie, 2 minutter på hver side.

Servering
Servér koteletterne med sød kartoffelkompot, salat og tzatziki.

-