Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Boghvedepandekager med spinat, hytteost og tomat-peberfrugtsalat

Boghvedepandekager med spinat, hytteost og tomat-peberfrugtsalat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • eddike

Sådan gør du

Pandekagedej
Sigt boghvedemel ned i en skål. Tilsæt salt og 2 æg, og rør blandingen til en tyk dej. Tilsæt 4 dl vand lidt ad gangen og rør, til dejen er jævn og ensartet. Læg et viskestykke over skålen og lad dejen hvile på køkkenbordet i 20-25 minutter. Spæd evt. dejen med ½ dl vand inden bagning. 

Salat
Skyl tomater, peberfrugt og agurk, og pil løg. Skær peberfrugt og agurk i tern, og tomater i kvarte. Skær halvdelen af løget i tynde både. Vend det hele sammen og smag til med salt, sort peber, 1-2 spsk. eddike og lidt olivenolie. Anret på et fad.

Spinatfyld
Pil hvidløg. Hak hvidløg og resten af løget fint. Skyl spinaten grundigt, afdryp den og hak den groft. Sauter løg og hvidløg klart på en pande i lidt olivenolie, og vend derefter spinaten i. Steg, til spinaten lige netop falder sammen, og krydr med salt og peber. Hæld væske fra, hvis der er noget.   

Pandekager
Varm en pande op med lidt olivenolie. Tag panden af blusset, hæld en skefuld dej på og vip panden rundt for at fordele dejen, mens den endnu er flydende. Dejen skal fordele sig jævnt i en fart, så man undgår alt for tykke og bløde pandekager (dejmængden afhænger af pandens størrelse, og her må du prøve dig lidt frem). Bag pandekagen et par minutter på hver side, og fortsæt så med resten af dejen. 

Servering
Vend hytteosten med den sauterede spinat og kom en skefuld på en pandekage. Fold pandekagen sammen og fortsæt med resten af pandekagerne. 
Server med tomat-peberfrugtsalat til.

-