Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Falafler med hirsetabouleh og yoghurtdressing

Falafler med hirsetabouleh og yoghurtdressing

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • vegetabilsk olie
  • stødt spidskommen

Sådan gør du

Sæt vand over til hirse.

Falafler 
Hæld vandet fra kikærterne. Kom de rå kikærter i en blender. Pil og hak ½ løg og 2 fed hvidløg groft. Skyl persillen, kasser de grove stilke og afdryp den. Skyl chillien og hak den fint. Kom løg, hvidløg og ca. halvdelen af persillen i blenderen og kør falafelfarsen til en grov mos. Tilsæt evt. en smule vand, hvis farsen virker tør og smuldrende. Krydr med salt, chili, lidt revet limeskal og -saft og evt. spidskommen.  

Hirse
Kom hirse i en lille gryde og tilsæt kogende vand (2 dele vand til 1 del hirse), salt og lidt olivenolie. Dæk gryden med låg, kog hirsen i 10 minutter og lad den trække i 5-10 minutter. Rør i den med en gaffel for at løsne den lidt. Afkøl.

Grønt og dressing
Skyl agurken og skur gulerødderne, og afdryp begge dele. Hak ½ løg meget fint. Skær agurken i små tern og hak resten af persillen groft. Vend agurk, løg og persille med hirse og smag til med limesaft, salt, peber og olivenolie.
Riv gulerødderne og kom dem i en skål. Dryp med limesaft og krydr med salt, peber og lidt olivenolie.

Pil og pres 1 fed hvidløg ned i yoghurten. Smag til med salt, peber og evt. lidt spidskommen. 

Falafler
Varm den vegetabilske olie op i en tykbundet gryde, fx en jerngryde (du kan også stege falaflerne på en pande). Form falafelfarsen med en ske. Mas falaflerne lidt flade og steg dem sprøde og gyldne i olien. Afdryp dem på fedtsugende papir.

Servering
Server de sprøde falafler med hirsetabouleh, råkost og yoghurtdressing. 

-