Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grillet polenta med ratatouille og parmesan

Grillet polenta med ratatouille og parmesan

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 portion markærter (kogte på dag 2)
  • 2 squash
  • 1/3 bakke pæretomater
  • 1 løg
  • ½ chili (den er stærk)
  • 1 pakke polenta (precooked)
  • ½ pose wasabina
  • 2/3 stykke parmesan
  • 1 portion græskarkerner (ristede på dag 1)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Tag markærterne ud af køleskabet.

Grøntsager
Skyl alle grøntsagerne.
Skær auberginen i skiver, og kom dem i en sigte. Drys med salt, og lad dem dryppe af.
Skær begge squash i skiver, og skær tomaterne i tern. Pil løg og hvidløg, og hak begge dele groft. Hak chili fint.

Ratatouille
Sauter løg og hvidløg klare og bløde i olivenolie i en gryde.
Skrab saltet af aubergineskiverne, og kom dem i gryden. Steg dem gyldne i 4-5 minutter, og tilsæt squash. Steg endnu 3-4 minutter, og vend tomattern, kogte markærter og ½ dl kogevand i. Kog godt igennem, og smag til med salt, sort peber og lidt finthakket chili.

Polenta
Skær polentaen i skiver på 1-1½ cm, pensl skiverne med olie, og steg dem sprøde og stribede på en hed grillpande. 

Servering
Pluk wasabina i mindre stykker, og vend dem med olivenolie, havsalt og sort peber.

Anret den grillede polenta på et fad, fordel ratatouille over, riv parmesanost over, og top med wasabina og ristede græskarkerner.

-