Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Misobagt aubergine med østershatte, brune ris og ristet sesam

Misobagt aubergine med østershatte, brune ris og ristet sesam

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • soja eller tamari
  • ristet sesamolie

Sådan gør du

Køkkennoter: Ved at salte auberginerne inden tilberedning trækkes ekstra væde ud. Desuden suger saltede auberginer langt mindre fedtstof til sig under stegningen end usaltede, der suger som en svamp og kan absorbere enorme mængder olie.  

I morgen skal du lave flækærtehummus. Sæt flækærterne i blød i mindst 12 timer, men gerne 1 døgn, det afkorter kogetiden. 
 


1. Flæk auberginerne, drys skærefladerne med salt, og lad dem trække i 5-10 minutter.

2. Tænd ovnen på 200 grader, og sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

3. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 5 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter, og smag til med salt inden servering.

4. Dup auberginerne fri for salt og væske, og rids et rudemønster ⅓ ned gennem 'kødet'. Pensl skærefladerne med olie, læg auberginerne på en bageplade, og bag dem næsten møre i ovnen, ca. 20 minutter.

5. Kom sesamfrøene i et lille fad, og rist dem gyldne i ovnen, ca. 6 minutter.

6. Skyl og klargør resten af grøntsagerne.

7. Rør misoen med 1 presset fed hvidløg, 1 spsk. olie (gerne ristet sesamolie) og saften af ½ lime.

8. Fordel misomarinaden over auberginerne, når de har bagt i ca. 20 minutter, og bag dem endnu 5-10 minutter, til de er helt møre.

9. Varm en pande godt op med lidt olivenolie, og steg forårsløg (gem toppene til drys), fintsnittet hvidløg og svampe gyldne.

10. Tilsæt salatblade, og steg yderligere et par minutter. Hæld 3-4 spsk. vand og lidt soja eller tamari på, og læg låg på. Damp 1 minut, til salatbladene akkurat falder sammen. Smag til med limesaft, salt og chili.

Servering
Kom ris på to tallerkner, og anret de stegte grøntsager smukt ovenpå. Dryp med soja"sky", og drys ristede sesamfrø og forårsløgtoppe over. Anret misobagte auberginer ved siden af, og server.

HUSK: Kom flækærterne i en skål, dæk med rigeligt koldt vand og stil på køl til i morgen.

-