Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pizza med mozzarella og feta, grillede grøntsager og rucola

Pizza med mozzarella og feta, grillede grøntsager og rucola

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pizzadej
  • 1 aubergine (i 1 cm tykke skiver)
  • ½ karton hakkede tomater
  • 2 fed hvidløg (pressede)
  • 1 løg (i smalle både)
  • 1 squash (i skiver)
  • ½ pakke feta (smuldret)
  • 1 mozzarella (i mindre stykker)
  • 1 bakke rucola
  • ½ chili (i ringe)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 225 grader. Sæt en plade eller en pizzasten i ovnen, og varm den godt op.

2. Rul pizzadejen ud på det bagepapir, den allerede ligger på. Rul dejen lidt tyndere med en kagerulle, og lad den hvile, imens du forbereder fyldet.

Skyl og klargør grøntsagerne, efterhånden som de skal anvendes i opskriften.

3. Kom aubergineskiverne i en sigte, drys med salt, og lad dem dryppe af.

4. Kom hakkede tomater i en skål, og smag til med 1 presset fed hvidløg, salt og sort peber. Blend evt. med en stavblender, så du får en glat tomatsauce.

5. Sæt en grillpande over blusset, og varm den godt op. 

6. Dup salt og væske af aubergineskiverne. Pensl løg-, aubergine- og squashskiver med olivenolie, og vend det hele med 1 presset fed hvidløg.

7. Grill skiverne let møre på begge sider på den varme pande. Krydr med salt og sort peber.

8. Smør et lag tomatsauce på pizzabunden. Drys feta og mozzarella over, og fordel grillede løg, aubergine og squash på pizzaen.  

9. Kom pizzaen over på den varme plade, og dryp den med lidt olivenolie. Sæt pizzaen i ovnen, og bag den sprød og gylden, 8-10 minutter.

10. Klargør rucola og chili.

Servering
Server den varme pizza toppet med rucola og chiliringe.

-