Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Confiteret høne med søde kartofler, coleslaw og koriander

Confiteret høne med søde kartofler, coleslaw og koriander

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pakke søde kartofler (skrubbet og i både)
  • 1 halv confiteret høne
  • 1 bæger græsk yoghurt
  • 1 fed hvidløg (revet fint eller presset)
  • ½ rødkål (fintsnittet)
  • ¼-½ pose gulerødder (skuret og revet)
  • 1 bundt koriander (groft hakket)
  • lime (i både)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sukker
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Søde kartofler kan tilberedes lidt på samme måde som almindelige kartofler, men har en sødlig, fyldig og krydret smag, der passer godt ind i både det salte og søde køkken. Smagen og konsistensen kan bedst beskrives som en krydsning mellem gulerod, hokkaido og kartoffel.

1. Tænd ovnen på 220 °C.

2. Skrub kartoflerne, og skær dem i både. Vend dem med lidt olie, og bred dem ud på bagepapir. Bag dem i den varme ovn i 25-30 min. 

3. Sæt hønen i ovnen i et ovnfast fad, og bag den i ca. 15 min., til den er gylden.

4. Rør yoghurten med lidt hvidløg, salt, 1-2 spsk. lys eddike og ½-1 tsk. sukker. 

5. Vend den snittede kål og de revne gulerødder med dressingen, og smag coleslawen til.

6. Top slawen med frisk koriander.

Servering
Server den confiterede høne med ovnbagte søde kartofler og slaw, og dryp med limesaft.

-