Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Gullasch med surdejsboller, yoghurt og snackgrønt

Gullasch med surdejsboller, yoghurt og snackgrønt

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 bæger gullasch
  • 2 surdejsboller
  • 1 bæger yoghurt
  • 1 bundt persille (hakket groft)
  • 1 glaskål (skrællet og i slanke både)
  • 1 rød peberfrugt (i stave)
  • 1 agurk (i stave)

Sådan gør du

Køkkennote: Jeg foretrækker at skære grøntsagerne i små tern, vende dem med salt, peber, olie, eddike og lidt persille og komme dem oven på eller i min gullasch. Mine unger vil dog helst have snackgrønt på siden. Enten vinder de (hvis jeg har travlt), eller også laver jeg lidt af begge.

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 °C varmluft, eller find en brødrister frem til bollerne. Find desuden en gryde samt alle ingredienserne frem.

1. Kom gullaschen i en gryde, tilsæt evt. en smule vand, og varm retten igennem, 10-12 min.

2. Stænk surdejsbollerne med lidt vand. Varm dem i 10-12 min. i ovnen, eller lun dem på en brødrister.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne og persillen som angivet i ingredienslisten. Anret persille, glaskålsbåde, peberfrugtstave og agurkestave på et fad til servering.

Servering
Anret gullasch i dybe tallerkener, top med lidt yoghurt og persille, og spis lune surdejsboller og snackgrønt til.

-