Italiensk bønnesuppe med grønkål og stegt fladbrød
Opskrift
Ingredienser
-
1 portion kogte hvide bønner (kogt på dag 2)
-
Alle gulerødderne (i mindre tern)
-
½-1 brev grøntsagsbouillon (4-5 spsk.)
-
2 bundter kruspersille (hakket groft)
-
2 pizzadeje
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
sort peber
-
hvedemel
Sådan gør du
Køkkennote: Hvis du gerne vil have en tykkere konsistens på din suppe – det kan jeg godt selv lide – så kør en stavblender i suppen, inden du tilsætter grønkålen, og blend suppen let. Sørg dog for at lade en del af bønnerne og gulerødderne være hele – det giver en dejlig struktur i suppen.
1. Sæt 1,2 liter vand over til bouillon, og tag pizzadejene ud fra køl.
2. Skyl og klargør løg, hvidløg og gulerødder som angivet i ingredienslisten. Afdryp de hvide bønner.
3. Varm en rummelig gryde op, kom lidt olie i, og sautér løg, hvidløg og gulerødder i 3-4 min., til gulerødderne bliver bløde i kanterne.
4. Opløs imens grøntsagsbouillonen i 1,2 liter kogende vand.
5. Kom bouillon, bønner og oreganokviste i gryden, og kog op. Lad suppen simre i 8-10 min., til gulerødderne er møre, og det dufter skønt.
6. Skyl og klargør imens grønkålen og persillen som angivet i ingredienslisten, og kom persillen i en lille skål til servering.
7. Del hver pizzadej i to, og rul stykkerne til fladbrød på et meldrysset bord.
8. Varm en stor pande op, tilsæt olie, og steg fladbrødene, til de er gyldne og gennembagte, 1-2 min. per side.
9. Kassér oreganokvistene. Blend evt. suppen let med en stavblender (se køkkennote), og tilsæt grønkålen. Lad suppen simre i yderligere 3-4 min., til kålen er mør, og smag til med salt og peber.
Servering
Anret den varme bønnesuppe i skåle, drys med persille, og spis fladbrød til.