Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Jordskoksuppe med stegte pastinakker og ramsløg, friskbagt brød med rug og flødeost

Jordskoksuppe med stegte pastinakker og ramsløg, friskbagt brød med rug og flødeost

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Sådan gør du

Den grønne kasse dag 3 Brøddej Tag dejen ud af køleskabet (hvis du har rørt den på dag 2) og lad den hvile 30 minutter inden den formes til 2 flûtes eller 1 brød. Eller rør brødblandingen med 2½ dl lunkent vand og evt. 2 spsk. olie, og ælt dejen godt. Stil dejen til et lunt sted i 1 time. Tænd ovnen på 200 grader. Bag brød eller flûtes i ovnen i ca. 20 minutter. Grøntsagerne Skrub jordskokkerne og skær dem i skiver. Skræl kartoflerne og skær dem groft. Pil løg og snit dem fint. Skræl og skær pastinakker i små tern og hak ramsløg. Jordskoksuppe Steg løg og jordskokker møre i en gryde med lidt olie. Tilsæt kartofler og lad det fortsat stege nogle minutter. Hæld vand eller hønsebouillon ved, læg låg på gryden og kog det ca. 20 minutter til det er mørt. Blend suppen med halvdelen af flødeosten og gem resten til at smøre på brødet. Krydr suppen med salt, peber og et par dråber eddike, fx æbleeddike. Stegte pastinakker Steg pastinakkerne gyldne og møre på en pande med lidt olie. Krydr med salt, peber og ramsløg. Servering Servér varm jordskoksuppe toppet med med stegte pastinakker og spis friskbagt brød med flødeost til.
-