Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kålwraps med scrambled tofu, marineret grønt, ristede nødder og hoisinsauce

Kålwraps med scrambled tofu, marineret grønt, ristede nødder og hoisinsauce

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • ½ agurk
  • ½ pose gulerødder
  • 1 løg
  • 1 pose jordnødder ((gem 2/3 ristede til dag 2 og dag 3))
  • ½-1 chili
  • 1 brev hoisinsauce
  • ½ lime
  • ½ kålhoved (+ 4-6 hele blade)
  • ½ knold frisk gurkemeje
  • 1 pakke silkentofu
  • ½ bundt koriander

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • sukker
  • eddike

Sådan gør du

Pil løg og hvidløg.

Marineret grønt
Skyl og afdryp agurk og gulerødder, og skær begge dele i fine strimler, gerne på et mandolinjern. Skær ½ løg i tynde skiver.

Rør ½ dl sukker, ½ dl eddike,1 dl koldt vand og ½ tsk. salt sammen i en skål og kom gulerødder, løg og agurk i. Stil det i køleskabet, imens du tilbereder resten af retten.

Jordnødder
Rist jordnødderne gyldne på en varm pande i lidt olivenolie, til de dufter. Drys med havsalt og afkøl. Hak 1/3 groft og gem resten til dag 2 og 3.

Hoisinsauce
Hak chilien fint. Kom hoisinsaucen i en lille skål og smag den til med limesaft, 1 fed presset hvidløg og lidt chili (gem lidt chili til tofuen).

Kålwraps
Kasser de yderste bløde blade. Skyl 4-6 pæne blade (kålwraps) og afdryp godt. Snit ½ kålhoved fint og læg det på et fad.

Scambled tofu 
Hak resten af løget, 1 fed hvidløg og gurkemeje fint.
Varm en pande op med lidt olivenolie og sauter løg, hvidløg og gurkemeje klart. Tilsæt silkentofu og rør/hak let i det med en gaffel, så det ligner røræg, og steg et par minutter. Krydr godt med chili, salt og sort peber.

Servering
Fyld kålwraps med scrambled tofu, afdryppede, marinerede grøntsager, snittet kål, hoisin og ristede nødder, og top med frisk koriander. Fold sammen og spis med fingrene.






-