Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Kikærte-squashpandekage med kokos, rød grønkål og karse

Kikærte-squashpandekage med kokos, rød grønkål og karse

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser kikærtemel
  • 2 dl kokosmælk (gem resten til dag 3)
  • 2 løg (hakket fint)
  • 2 squash (revet groft)
  • 3-4 fed hvidløg (hakket fint)
  • 1 rød chili (hakket fint)
  • 1 bundt rød grønkål (ribbet og hakket groft)
  • 2 bakker karse (klippet)

Tjek at du selv har

  • sort peber
  • salt
  • olivenolie

Sådan gør du

Køkkennote: Dejen skal være tykkere end til tynde pandekager, men stadig jævn og glat. Det er vigtigt, at den får lov til at hvile og sætte sig.

1. Sigt kikærtemelet i en skål, og krydr med lidt peber og 2 tsk. salt. Pisk 2 dl kokosmælk, 2½-3 dl vand samt 4 spsk. olie i, dæk skålen til, og lad dejen hvile i 10-15 min.

2. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne og karsen som angivet i ingredienslisten.

3. Varm to pander op med lidt olie. Fordel løg og squash på panderne, og steg et par minutter. Krydr med hvidløg, chili, salt og peber. 

4. Spæd evt. dejen til med lidt mere vand, hvis konsistensen er for tyk. Fordel dejen på de to pander med løg og squash, og vip forsigtigt panderne rundt, så dejen fordeler sig mellem grøntsagerne.

5. Steg de to pandekager i 5-6 min., til dejen har sat sig, og kanten begynder at blive gylden og sprød. 

6. Læg en tallerken over hver pande, vend pandekagerne ud på tallerkenerne, og lad pandekagerne glide tilbage på panderne igen. Steg pandekagerne gyldne på den anden side, 4-5 min.

7. Vend grønkålen med olivenolie, salt, peber og karse.

Servering
Servér kikærte-squashpandekagerne toppet med grønkål og karse.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her