0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Kylling i karry med sprød salat og pitachips

Kylling i karry med sprød salat og pitachips

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 2 pitabrød (i trekanter)
  • 1 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 karton kogte kikærter
  • 1 bæger kylling i karry
  • 1 rødløg (i tynde både)
  • 1 palermo-peberfrugt (i strimler)
  • ½ citron (revet skal og saft heraf)
  • Alle gulerødderne (skrællet og i tynde strimler eller stave)
  • 1 miniromainesalat (i grove stykker)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: I dag er der sprøde pitachips på menuen. Har du ikke lyst til at stege dem i olie, kan du også nemt bage dem i en 200 grader varm ovn. Pensl pitatrekanterne med lidt olivenolie, fordel dem på en bageplade med bagepapir, og drys med salt og peber. Bag dem ca. 6-7 min., til de er gyldne og sprøde.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Rødløg, peberfrugt, gulerødder, romainesalat, løg mm. fra kylling i karry

Håndfuld 3: Kylling fra kylling i karry, kikærter

Håndfuld 4: Pitabrød, æbletern fra kylling i karry

Fedt: Olivenolie, kokosmælk fra kylling i karry

Smagsgivere: Hvidløg, citron, salt, peber, krydderier fra kylling i karry

1. Skyl og klargør grøntsagerne og citronen som beskrevet i ingredienslisten.

2. Skær pitabrødene i mindre trekanter til chips.

3. Opvarm en pande med 2-3 spsk. olivenolie, og steg pitatrekanterne let gyldne på begge sider. Krydr med salt, peber og lidt fintskåret hvidløg det sidste minut af stegetiden. Læg de færdige pitachips på en tallerken med fedtsugende papir, og tør panden af.

4. Afdryp kikærterne i en sigte.

5. Kom kylling i karry-retten og kikærterne i en gryde, og spæd til med lige under ½ dl vand. Kog retten op, og varm den igennem i 8-10 min. under låg. Rør i den undervejs.

6. Varm imens panden op igen, tilsæt 1 spsk. olivenolie, og steg rødløget og peberfrugten i 2-3 min, til begge dele er let møre. Smag til med citronsaft, salt og peber.

7. Vend gulerødderne og den sprøde salat med 1 spsk. olivenolie og citronsaft. Anret det på et fad, og placer de stegte grøntsager i midten.

8. Drys revet citronskal henover salaten, og fordel pitachipsene omkring salaten på fadet. Anret en evt. rest pitachips i en brødkurv, hvis der ikke er plads til dem på fadet.

Servering
Server kylling i karry med kikærter i dybe tallerkener, og spis sprød salat og pitachips til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her