Linse-polpetter med pasta, spicy tomatsauce og rucola
Opskrift
Ingredienser
-
1 portion røde linser (kogt på dag 2)
-
1 løg
-
3-4 fed hvidløg
-
½-1 brev BBQ-krydderiblanding
-
1 æg
-
½ chili
-
1 flaske cherrytomatsauce
-
1 pose conchiglioni-pasta
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
-
havregryn
Sådan gør du
Polpettedej
Kom de kogte linser i en skål, og mos dem med et piskeris. Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint.
Vend halvdelen af både løg og hvidløg i linserne (gem resten til tomatsauce). Tilsæt 1 dl havregryn og 1 tsk. BBQ-krydderi, og smag til med salt og sort peber. Vend 1 æg i, og lad dejen trække i 10-15 minutter.
Tænd ovnen på 200 grader.
Tomatsauce
Skur gulerødderne, og skær dem i små tern, eller riv dem groft. Hak chilien fint.
Sauter løg, hvidløg og gulerødder let møre i olivenolie. Drys lidt BBQ-krydderi over, og vend det rundt. Hæld ½ dl vand og cherrytomatsaucen på, og lad saucen simre. Smag til med salt, peber og finthakket chili.
Sæt vand over til pasta, gerne i en elkedel.
Polpetter
Form linsefarsen til små boller, og læg dem på en plade med bagepapir. Bag dem i ovnen i 15-20 minutter, til de er faste og gennemtilberedte.
Conchiglioni-pasta og rucola
Kom pastaen i det spilkogende vand, og tilsæt salt. Kog conchiglioni al dente, ca. 10 minutter. Dræn vandet fra, og vend pastaen med tomatsaucen.
Skyl og afdryp rucola.
Servering
Anret pasta og tomatsauce i dybe tallerkener, og top med linse-polpetter og rucola.