Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta med krydret portobello, bladbeder og flækærter

Pasta med krydret portobello, bladbeder og flækærter

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • hvidvin

Sådan gør du

Køkkennote: Har du lidt hvidvin på lager, kan du erstatte de 1-2 dl vand med hvidvin – husk blot at lade alkoholen koge af i 2-3 min., før du går videre med opskriften.

HUSK
Til i morgen: Kom rødbederne i en gryde med rigeligt vand, og kog dem møre, 20-40 min. – alt efter størrelse. Opbevar dem i en lufttæt beholder på køl til dag 3.

Inden du går i gang: Sæt vand over til pasta og flækærter, og skyl grøntsagerne og krydderurterne. Børst svampene fri for jord.

Flækærter og klargøring af grønt
1. Hæld iblødsætningsvandet fra flækærterne, og kog dem møre i letsaltet vand, 20-25 min.

2. Skær portobellosvampene i grove tern. Træk bladbedebladene af stilkene, og snit bladene groft og stilkene fint. Skær tomaterne i grove tern. Pil løg og hvidløg, riv hvidløget fint, og skær rødløget i tern. Pluk og hak persillen.

Pasta og grøntsagssauce med flækærter
3. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg svampene ved høj varme i 1-2 min., til de har taget farve. Sænk varmen, tilsæt rosmarinkvisten og bladbedestilkene, og sautér grøntsagerne i 5-6 min., til de er godt møre.

4. Kom imens pastaen i en gryde med spilkogende, letsaltet vand, og kog pastaen al dente, 7-9 min. Dræn vandet fra.

5. Tilsæt tomater og bladbedeblade til gryden med grøntsager, og steg videre i 2-3 min., til tomaterne er møre. 

6. Tilsæt 1-2 dl vand eller hvidvin (se køkkennote), og kog det op. Tilsæt de kogte flækærter, rødløg, hvidløg og persille til gryden, og lad retten simre 1-2 min. Smag til med salt og sort peber.

Servering
Anret pastaen i dybe tallerkener, og kom grøntsagssauce med flækærter henover.

-