Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rødspætter og dampede porrer med mandler

Rødspætter og dampede porrer med mandler

Opskrift

Ingredienser

  • 1 bakke karse
  • 2 rødspættefileter
  • olivenolie
  • 1 pakke kartofler
  • 1 spsk smør
  • Til stegning: smør og olie
  • 2 porrer
  • salt
  • 1 bæger (80 g) mandler
  • ½-1 dl vand

Sådan gør du

3 måltider til 2 personer Uge 45 Dag 1 SÆT 1 BÆGER KIKÆRTER I BLØD TIL DAG 2 Skrub eller vask kartoflerne og kog dem i saltet vand, der akkurat dækker i 12-15 minutter, eller til de er næsten møre. Sluk og lad dem trække færdige i vandet. Dræn vandet fra og vend dem med lidt olivenolie, salt og karse lige inden servering. Rist mandlerne i en varm ovn eller på en tør pande, til de er sprøde. Lad dem køle lidt og hak dem groft. Del porrerne i 10-12 cm lange stykker. Flæk dem, hvis de er meget tykke og skyl dem grundigt. Kom smør, ½-1 dl vand og lidt salt i en høj pande og lad det koge op. Kom porrerne i og lad dem dampe under låg i 3-4 minutter. Vend de varme porrer med mandler (og gerne væden de er dampet i) lige inden servering. Klip finnerne af fiskene og fjern blodet ved nakken. Skyl dem og dup dem tørre med køkkenrulle. Vend dem i lidt mel og steg dem i smør og olie på en varm pande, til de er gyldne og gennemstegte. Tjek helt inde ved benet. Når kødet er mælkehvidt er fisken færdig. Krydr fiskene med salt. Servér rødspætter med porrer og kartofler.
-