Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Schnitzel med peberfrugt-topping og pasta med flødesauce og grønt

Schnitzel med peberfrugt-topping og pasta med flødesauce og grønt

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • ¾ pose conchiglioni-pasta
  • 2 løg (i både)
  • 3-4 fed hvidløg (most eller presset)
  • ¼-½ pose gulerødder (i skiver)
  • 1 pose ærter
  • ½-1 bæger fløde (6 spsk.)
  • 1 palermo-peberfrugt (i små tern)
  • 2 stængler bladselleri (i tynde skiver)
  • 1 pakke schnitzel af kamfilet

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du har lidt dijonsennep tilovers, så smag evt. ærterne til med det. 


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Løg, gulerødder, ærter, peberfrugt, bladselleri

Håndfuld 3: Schnitzel af kamfilet

Håndfuld 4: Conchiglioni-pasta

Fedt: Olivenolie, fløde

Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, eddike

1. Sæt vand over til pasta og grøntsager.

2. Skyl og klargør grøntsagerne som beskrevet i ingredienslisten.

3. Kom pastaen i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog pastaen al dente, ca. 10 min.

4. Varm en gryde op. Tilsæt ½-1 spsk. olivenolie, og steg løgbådene, halvdelen af hvidløget og alle gulerødderne i 1-2 min. Tilsæt ærterne og fløden, og lad det simre 2-3 min. Smag til med salt, peber og evt. lidt eddike, og hold det varmt.

5. Kom peberfrugten i en skål, og vend med 1 spsk. olivenolie, ½-1 spsk. eddike, bladsellerien og resten af hvidløget, og krydr med salt og peber.

6. Opvarm 1 spsk. olivenolie på en pande, og steg schnitzlerne ved høj varme i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

7. Dræn vandet fra pastaen, og vend den med flødesauce og grønt i gryden. Smag til med salt og peber. 

Servering
Anret schnitzlerne på tallerkener, og top med peberfrugt-topping. Spis pasta med flødesauce og grønt til.

-