Stegt tofu og nudler med østershatte, gulerødder, spidskål og tamari
Opskrift
Ingredienser
-
2 pakker tofu
-
1 pakke ægnudler
-
1 frisk hvidløg med top (snittet groft)
-
1 brev tamari
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
havsalt
-
sort peber
Sådan gør du
Køkkennote: Østershatte er supernemme at ordne, da de oftest er rene og fine. Undlad at skylle østershattene (og svampe generelt), men børst dem i stedet, hvis det er nødvendigt. Skær den nederste, træede del af roden af, den er ikke så rar at tygge i. Del evt. store østershatte i mindre stykker ved at rive dem over. Steg altid svampe i olie ved høj varme, til de er gyldne, og krydr dem derefter med salt.
1. Skær tofuen i tern a 1 cm.
2. Varm en rummelig pande (eller wok) op, tilsæt lidt olivenolie, og steg tofuternene gyldne og sprøde på alle kanter, 5-6 min. i alt.
3. Sæt vand over til nudler, fx i en elkedel.
4. Skyl og klargør imens grøntsagerne og østershattene som angivet i ingredienslisten.
5. Kom nudlerne i spilkogende vand med salt. Sluk for varmen, og lad dem trække under låg i 4 minutter. Rør i nudlerne, så de ikke klistrer sammen. Afdryp i en sigte.
6. Tag tofuen af panden, og varm panden op igen med lidt ny olivenolie. Steg gulerødder og østershatte i 2-3 min., til de er gyldne.
7. Tilsæt spidskålen og frisk hvidløg til panden, og steg i yderligere 2-3 min.
8. Vend nudlerne med grøntsagerne på panden, og smag til med tamari, havsalt og sort peber.
Servering
Anret nudler og grønt i skåle, og top med sprød tofu.