Torskefisk med kartoffelkompot og lynstegt broccoli
Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Kokkekassen 4 pers/3 dage
Uge 4112 - Dag 1
NB! Sæt 1 bæger kikærter i blød på køl til dag 2.
Fisk
Gå fisken efter for eventuelle ben og del den i 4-8 portioner. Krydr den med havsalt og sæt den i køleskabet indtil brug.
Kartoffelkompot
Skræl kartoflerne og kog dem i usaltet vand i ca. 20 minutter, til de er møre. Hæld næsten al vandet fra kartoflerne og mos dem med et piskeris. Smag til med havsalt, sort peber og lidt olivenolie eller smør. Du kan evt. justere konsistensen med lidt mælk.
Grønt
Pil løg og hvidløg, hak dem fint. Skræl broccolistokken og skær den i buketter ned gennem stokken. Skyl og afdryp fennikel og salat. Skær fennikel i papirtynde skiver på et mandolinjern, pluk salaten og vend sammen. Vend salaten med skal og saft af en halv citron, havsalt og 3 spsk. olivenolie ved servering.
Steg fisken
Steg fisken ved moderat varme på en varm pande i 8-10 minutter, eller til den er næsten gennemstegt. Vend fisken og steg den færdig på eftervarmen. Steg imens broccoli, løg og hvidløg på en anden varm pande i 3-4 minutter og krydr med havsalt og sort peber samt et dryp citron.
Servering
Servér den stegte torsk med lynstegt broccoli, den bløde kartoffelkompot, den helt enkle salat og lidt citronsaft. Se ugens tip for et råd om dressing.