Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Røget makrel med lune kartofler, rygeost og sensommersalat

Røget makrel med lune kartofler, rygeost og sensommersalat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose Charlotte kartofler (400 g)
  • ½ løg
  • 1 salat
  • ½ agurk
  • 1 bundt radiser
  • ½ bæger rygeost (85 g)
  • 1/4 grøn citron
  • 1 røget makrel (300 g - renset vægt ca. 150 g)
  • 1 bæger kidneybønner (iblødsættes til dag 2)

Tjek at du selv har

  • Havsalt og sort peber

Sådan gør du

Kartofler
Skur kartoflerne og kog dem i letsaltet vand i 12 minutter. Sluk for varmen og lad dem trække færdige. Dræn vandet fra og lad dem køle lidt af.

Salat
Skyl grøntsagerne og afdryp dem. Skær løg i tynde ringe. Pluk salaten i mindre stykker og læg den på et stort fad. Skær agurken i små tern. Snit radiserne i tynde skiver. Fordel grøntsagerne over salatbladene.  

Rygeostedressing
Spæd rygeosten med 1 spsk. vand, rør godt og smag til med lidt citronsaft, salt og friskkværnet sort peber.  

Røget makrel
Rens makrellen og fjern hoved, hale, skind og ben. Pluk kødet i mindre stykker og kom det i en skål.
Halvér de kogte kartofler. Vend dem med plukket røget makrel og rygeostdressing og smag til med citronsaft, salt og peber.

Servering
Servér salaten toppet med de lune kartofler og røget makrel i rygeost.  

HUSK: HÆLD VAND PÅ KIDNEYBØNNERNE OG LAD DEM STÅ PÅ KØL TIL DAG 2.



-