Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Buddah bowl med hirse, avocado og æg

Buddah bowl med hirse, avocado og æg

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hirse
  • 2 poser cashewnødder
  • Saften af ½-1 citron
  • 1-2 fed hvidløg (pressede)
  • 4 æg
  • ½ broccoli (i buketter - stokken skrællet og i stave)
  • 1 løg med top (finthakket løg - toppen i tynde ringe)
  • 1 italiensk agurk (skrællet og i små tern)
  • 3 avocadoer (i fileter)
  • Alle rødbederne (groft revne)
  • ½ pose gulerødder (groft revne)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Den italienske agurk kan kendes på sin grove, lidt nubrede skræl. Skrællen er bitter, og derfor anbefaler vi, at du skræller agurken. 

1. Sæt vand over til hirse.

2. Skyl hirsen, og kom den i en gryde. Tilsæt kogende vand (2 dele vand til 1 del hirse), og kog under låg i 10 minutter. Tilsæt salt, og lad det trække i 5 minutter. 

3. Sæt vand over til broccoli og æg.

4. Rist cashewnødderne gyldne på en tør pande. Afkøl dem.

5. Rør en dressing af citronsaft, 1-2 fed hvidløg, salt, peber og 4-5 spsk. olivenolie.

6. Kom æggene i kogende vand, og kog dem smilende i 5 minutter. Afkøl dem.

7. Skyl og klargør grøntsagerne.

8. Dræn evt. overskydende vand fra hirsen, og kom den i en skål, og afkøl lidt.

9. Damp broccolistave og buketter i 3 dl kogende vand med salt og ½ tsk. olie. Damp under låg i 2-3 minutter, og afkøl i koldt vand.

10. Vend hirsen med finthakket løg og dressing, og smag til.

11. Hak cashewnødderne, og pil æggene.

Servering
Anret hirsen i store skåle, og top med dampet broccoli og de revne og skårne grøntsager i fine adskilte bunker. Drys med fintsnittede løgtoppe og cashewnødder, og top med halverede æg.





-